Partnergruppen
At sejle er at leve!
Lad havnen Leve - Christianshavns historiske og pitorekse bådeliv i kanalerne er i fare!
Ved du at Københavns Kommune er ved at beslutte at bygge broer fra Havnegade til Grønlandske Handelsplads til og herfra videre over Christianshavns Kanal og endnu videre over Trangraven?
En fatal beslutning der ikke er gennemtænkt.
Kommer disse broer vil alle gamle træskibe og sejlbåde med mast ikke længere vil kunne komme ind og ud af kanalerne på Christianshavn.
Det vil sige at et historisk bevaringsværdigt havnemiljø i et fredet område dør.
Alle masteskibe - gamle træskibe og sejlbåde - vil forsvinde!
Et helt specielt miljø, der kendetegner Christianshavn og af samme grund desuden er en af Københavns store turistattraktioner bliver lukket for evigt..
Chritianshavns Kanal - et fredet område af København - har både fastliggende gamle træskibe og sejlbåde og er desuden besøgt af godt 30.000 sejlende om året fra både Danmark og resten af Euorpa.
De sejlenede turister der lægger til , går ud i byen og lægger mange penge på restauranter, forretninger m.m.
Kanalrundfarten sejler hele året med turister til dette pitoreske område. I højsæsonen passerer rundfarten med både fyldt af vinkende ,ivrigt fotograferende turister .
Alene Canal Tours sejlede sidste år 725.000 turister gennem kanalerne.
På en tilfældig lørdag eftermiddag i sæsonen passerede 20 sejlbåde kanalen på en time. Hvis broerne skulle lukke op og ned for disse besøgende, skulle den altså åbne hvert 3. minut!
Forbindelser mellem de forskellige bydele, også for cyklister er selvfølgelig fin , men der findes alternative løsninger , der stadig forbinder bydelene sammen, og samtidig undgår at slå et eksisterende miljø på vandet ihjel.
1.Pendulfærge, der vil kunne tage både gående og cyklister, er en nem og billig løsning.
2.En tunnel , som kun er lukket på midten ,men ellers lys og tilgængelig.
3.En regulær tunnel.
Erfaringer både herjemmefra og fra udlandet viser at betjente broer med broklapper i praksis ikke virker og at havnemiljøet dør.
Erfaringer med pendulfærger i f.eks. Hong Kong fungerer hurtigt , nemt og effektivt - og er desuden en herlig oplevelse.
Så lad havnen leve - drop broerne - bevar miløjøet!