Hvad sker der med havnen?
Borgerrepræsentationen vedtog i december at sende lokalplanforslaget om broerne over Christianshavns Kanal i offentlig høring i to måneder. Såfremt lokalplanforslaget vedtages, når denne periode er overstået, bygges broerne, der er sikret finansiering af A.P. Møllers fond.
Der er ikke længere nogen tvivl om at broerne vil tage livet af havnen, når masteskibene ikke kan passere. Om broerne kan åbnes eller ej, er ligegyldigt, sådan som vi allerede har set i andre havne som ligger bag broer, for eksempel den sydlige del af kanalen eller i Halvtolv på Holmen. Her er der øde kajstrækninger, og de både der er, er mest småjoller og motorbåde.
Københavns Havn har 42 kilometer kajstrækning. De 500 meter bolværk i Christianshavns Kanal er et af de meget få steder i havnen hvor der er liv. Resten er i vid udstrækning øde. Der er mange der ikke forstår hvorfor Københavns Kommune kører så hårdt på med at få nedlagt havnen i Christianshavn, men det er der måske en forklaring på.
Københavns Havn, som egentlig hedder By og Havn, er alvorligt på røven. De har sidste år haft et gigantunderskud i milliardklassen, og panikken breder sig. Samtidig er By og Havn i færd med at indrette nye lystbådehavne længere ude i havnen (Benzinøen), som der næppe må formodes at være grundlag for at få fyldt om med både.
Men hvis man nedlægger Christianshavns Kanal, er der 400 både som ikke har en kajplads, og det er måske hvad By og Havn ønsker. Så kan de få fyldt de nye havne.
Men hvorfor skulle Københavns Kommune hjælpe By og Havn med at få nedlagt Christianshavns Kanal og flyttet bådene ud i de nye havne? Har Københavns Kommune medlidenhed med By og Havn? Nej, København Kommune ejer aktiemajoriteten (55%) i By og Havn. Så Københavns Kommune tjener penge ved at lukke Christianshavns Kanal for sejlskibene.